- never mind

Skal jeg.

Skal jeg ikke?

Ansøge P.

Er det bar for dumt?

For barnligt?

For barnligt at være nervøs over hans svar?

For anmassende at ansøge ham uden at jeg på nogen måde kunne kende hans navn i forvejen?

Det er lårt.

Okay jeg gør det ikke.

Hvis han virkelig på en eller anden måde føler at han vil ansøge mig.

Ja så skal han nok gøre det.

Og ellers.

Så går det vel nok.

Eller gør det?

Nogle gange når jeg lar tankerne flyde, tænker jeg på mig og P.

Nogen gange på vej til fest.

Hvor han skal introducere den nye pige.

Nogen gange hvor vi går hånd i hånd på en strand.

Nogen gange at jeg er inviteret med på ferie og han lærer mig at stå på ski, selvfølgelig mislukkes.

Ser mit liv.

Hvordan det måske ville se ud hvis vi var sammen.

Bare var venner.

Eller hvad ved jeg.