Kom til at se på en video af C(2).
Fik mig til at tænke på den aften.
På det vi havde i de få timer.
Det som aldrig kommer tilbage.
Måske kan han knapt huske mig.
Eller også er dét bare noget jeg forestiller mig.
Han sang en sang.
Ikke fordi det var kønt.
Sødt.
Lidt for sødt måske.
Men altså, det stak.
Lige i maven.
Trist bliver man af sådan noget.
F.
Ville gerne snakke lidt med hende.
Jeg ved ikke hvad der lige sker med det for tiden...
Det er vidst fint.
Forestiller mig jo nok bare at der er noget.
Måske, måske, måske på grund af mit lille stunt.
L er i hvert fald ikke sur.
Men hvorfor skulle F så være det?
Okay det her hjælper faktisk.
Måske skulle bare blive ved alligevel.
Then I'll do...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar