Det er mærkeligt at føle virkeligheden igen.
Den er der ude et sted.
Måske vil jeg gerne møde den en dag -
men ikke lige nu.
Det er jeg ikke parat til.
Jeg kan ikke se den i øjnene.
Ikke fordi det er mig - men fordi det er virkeligheden.
Det er min far.
Min rigtige far.
Og jeg så ham i dag -
for første gang.
Visuelt.
Men det slog mig tilbage og ned i min mors skød.
Splittet til atomer - Kashmir
Ingen kommentarer:
Send en kommentar