- never mind

Det får C til at ligne den overlegne.

Måske er han det.

Måske har jeg altid gået rundt i min egen boble og troet at det var mig der var "ovenpå".

Rent faktisk også bogstaveligt talt.

Men jeg er så sur over at jeg aldrig tog det træk han gjorde.

At jeg aldrig stoppede det.

For det var mig der burde stoppe det.

Det var mig der, på sin vis, startede det igen.

Jeg kunne fristes til at spørge mig selv om jeg aldrig lærer af mine fejl...

Det gør jeg jo tydeligvis ikke.

Jeg drømte om ham i nat.

En rigtig ond drøm.

Ikke fordi den var uhyggelig, den var bare så uretfærdig.

Men den havde mit perspektiv.

Det værste er at det sikker er sådan det er.

Han har en eller anden, anden.

Men jeg sidder bare her og lader som om og venter på P og ih og åh.

Jeg sidder her. Som taberen. Igen.

Og det er det værste.

Han har slette mig på facebook.

Han svarer mig ikke.

Jeg sidder bare her. Som den taber jeg er og bliver i det her spil. Igen. Altid.