Kan man være i tvivl om at man elsker? Rigtigt...
Ikke fysisk, men psykisk.
Om man elsker af behov eller lyst?
Eller nød.
Af pligt?
Måske fordi det er forventet.
Skal jeg elske min mor og far?
Er det i orden at jeg er ligeglad med andres følelser?
Er jeg følelses kold?
Har jeg ADHD?
Min mor har i denne weekend for talt mig at hun elsker mig meget højt op til flere gange.
Og jeg bliver bare træt af hende...
Er jeg så en sur teenager?
Elsker jeg ikke min mor højt nok?
Elsker jeg min mor eller er det bare noget jeg bilder mig ind fordi, sådan er det bare!?
Det piner mig at jeg ikke har svar.
At jeg mangler svar på noget jeg kun SELV kan svare på.
Materiel kærlighed.
-Har jeg fået rigeligt af.
-Fysisk kærlighed, som har intet med min "familie" at gøre, det er helt nyt kapitel, hvis man tænker på hvor lang tid jeg har tilbage, og hvor lang tid der er gået.
-Fysisk kærlighed fra min mor, far, bedsteforældre, søskende og venner... Jeg er ikke helt sikker... Jeg har jo aldrig prøvet andet. Jo jeg ved at der er andre der ikke får samme kærlighed som mig.
Kan jeg bare ikke finde ud af at tage imod kærlighed?
Har jeg en eller anden barierre som er modstandsdygtig overfor kærlighed?
...
Alt for mange spørgsmål, slet ingen svar.
Fortabt søndag aften, Agnes Obels stemme og den klikkende lyd fra tasturet på den splinter nye MacBook Pro, er den eneste lyd. Jeg undre mig over at jeg på 4 minutter har skrevet alle de spørgsmål ned.
Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar