Blev enig med mig selv om at jeg havde haft my period i starten af den her måned.
Hvis ikke jeg får den inden min fødselsdag....
Så snakker jeg med mom.
Selvom det bliver fucking akavet, underligt og forkert.
Men jeg kan godt.
Faktisk, det underligste af det hele er...
Jeg er ikke gennemsyret af frygt.
Jeg er ikke bange.
Jeg græder ikke.
Jeg føler mig højest utilpas og til tider lidt sur.
Jeg kender nogen som ville være kravlet ned under deres dyne og grædt øjnene ud, hvis der bare var så lidt som mistanke om det.
Men på den måde ikke sagt at det er hel fin hvis jeg er blevet gravid.
Det er selvfølgelig noget røvpisslårt, hvis det altså er!
Og så er det sidste gang i mit fucking liv at jeg snakker med den dreng!
Det har jeg sværget ved mit hjerte!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar