Skrev til L i går.
Ikke L der ringede, men den anden L.
Faktisk var det hende der skrev til mig, men senere skrev jeg til hende igen.
Skrev hvor ondt det gjorde på mig.
På mig.
Når hun nedgjorde sig selv på den måde.
HUN HAR DET JO SKIDT FOR FANDEN!
Men jeg kan ikke en fucking fis gøre.
Og det driver mig til vanvid.
Hendes tårer.
Hver enkelte lille tårer.
Stikker en kniv i mig, hver gang.
For jeg ved ikke hvad fanden jeg skal tro.
Og det gør mig sur at hun holder det for sig selv.
Men jeg kan jo for helved heller ikke be hende om at sige det.
Jeg kan jo ikke bestemme det.
Men når man ser sådan noget.
Så tænker man.
Meget.
Og man kommer på vildspor.
Og man tænker.
NEJ DET KAN SKU IKKE PASSE!
Hvad nu hvis.
Hvis dét skete, havde jeg bare siddet der og kigget.
Måske er det bare de nasty teens.
Måske.
Måske.
MÅ fucking SKE.
Men det piner mig.
Og A.
Som føler sig skyldig.
Men.
Okay,.... Alt for lang tankestøm.
...Jeg bare ikke hvad jeg skal stille op med det hele...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar