- never mind

CONFESSION.

Var den her blog et flop?

Jeg tror det ikke.

Men alligevel?

Kan det virkelig være rigtig at jeg her, som det eneste sted på den fucking jord, kan være ærlig?

Hudløst ærlig.

Eller nej.

Confession 1.

Da jeg var sur på H var det fordi jeg blev rykket ned på andet holdet. Kræver ikke yderligere forklaring.

Confession 2.

Da jeg var ked af det sidst i februar var det fordi jeg kom lidt for tæt på en af Fs venner. Kræver ikke yderlig forklaring.

Confession 3.

Da jeg var overrasket over Cs(1) besked, og virkede overlegen, var det fordi jeg gik ud fra at det var ham der havde dumpet mig. Vi havde noget på et tidspunkt, jeg var for god til ham, men var alligevel så dum at hoppe lige i hans arme. Kræver ikke nærmere forklaring.

Okay, ja jeg opfører mig dumt.

Noget må jeg vel gøre rigtigt?

Jeg vil bare gerne vide om jeg er den eneste.

Ja jeg pjækker

Ja jeg drikker

Ja jeg stikker nogen gange af hjemmefra

Ja jeg ryger somme tider

Nej jeg laver ikke altid lektier

Nej jeg er ikke i topform

Nej min krop er ikke perfekt

Nej mine tænder er ikke tandpasta hvide
Nej jeg har ikke over 300 venner på facebook
Nej jeg får ikke alt for meget opmærksomhed fra drengene
Ja jeg er jomfru

.

Men jeg kan indrømme alt dette.

Men hvad hjælper det når jeg ikke kan se alt det andet, noget godt?

Jeg er god til biologi.

Jeg er utrolig god til at skrive.

Jeg får gode karaktere i geografi, for jeg kan finde ud af det.

.

Men det er jo kun i skolen!?

Jeg gør mit bedste for at være retfærdig.

Jeg bed engang min bedste veninde fordi, ja det ved jeg ikke.

Jeg er ikke perfekt.

Heller ikke når jeg kan indrømme mine fejl og værdsætte mine gode sider.

Jeg ved så lidt, og er dumdristig.

Jeg ville gerne vide om andre har det sådan.

Jeg forventer ingen svar, ingen spørgsmål, smil eller tårer.

Det her er en tjeneste.

Læs hvis du har lyst.

Lad være hvis det er for meget.

Keep it casual.